OCEANHOUSE
Strandhuset
Strandhuset er fra 1880’erne, har bindingsværk og er tækket med stråtag. Huset er idyllisk beliggende direkte til Østersøen med egen strand. Fanefjord Skov og kornmarker støder direkte op til husets andre sider.
Huset har nyligt gennemgået en grundlæggende nyistandsættelse efter gamle danske håndværkstraditioner; nænsomt og med respekt over for husets egenart og historie (nyt stråtag 2016). Strandhuset er velisoleret og er forsynet med el-varme, gulvvarme samt brændeovn. Det flotte klinkegulv og de hvidpudsede vægge giver en lys og rar stemning. Strandhuset er en selvstændig del af Strandgården, med egen ugenert have og indkørsel.
Strandhuset er på ialt 75 m2.
Opholdsstue
Køkken
Funktionelt og landligt indrettet køkken med klinkegulv og hyggelige trælofter med indbygget belysning. En halvmur adskiller stue og køkken og skaber derved en naturlig forbindelse mellem de to rum. Fra køkkenvinduet er der udsigt direkte til skoven.
Køkkenet er udstyret med alle moderne bekvemligheder såsom keramiske kogeplader, stor varmsluftsovn , opvaskermaskine, elkedel, kaffemaskine, køleskab med frys, mikrobølgeovn, etc
Soveværelse & bad
Lyst og lækkert soveværelse med god udsigt direkte til skov og kornmarker. Indeholder en komfortabel dobbeltseng (boxmadrasser), to rummelige klædeskabe i fuld højde, hyggelige trælofter og gulvtæppe, Mulighed for yderligere en fold-ud gæsteseng. I alt 5 sovepladser i hele huset.
Sovehems
Hyggelig sovehems på første sal med adgang via trappe fra entréen. En flot udsigt over marker til skov fra vinduet. Indrettet med gulvtæppe og to komfortable enkeltsenge, der kan stilles sammen til en dobbeltseng. Mulighed for ekstra gæsteseng.
Bad
Moderne bad i rustik stil med fritlagt gammel bindingsværksmur. Indrettet med bruseniche, toilet, skabsmøbel med håndvask, stort indbygget skab, og stort spejl. Klinkegulv med gulvvarme.
Udendørs
Den tilhørende have omgiver hele huset, og er indrettet med græsplæne direkte op til skov (foto) og kornmarker.
En kort sti fører ned til stranden.
Stranden varierer år for år efter vinterstormene.
Legetårn og gynger (Kan benyttes af børn fra Strandgården og Strandhuset)
Opvarmning
Opvarmning er med elvarme suppleret med gulvvarme i stue, køkken og bad. Herudover findes brændeovn i stue. Huset er meget velisoleret med termoruder. Stråtaget bevirker, at huset er dejligt lunt om vinteren og behageligt svalt om sommeren.
Adgang til vaskerum med vaskemaskine og tørretrumbler.
Der er mulighed for at købe brænde på gården.
Lejer har råderet over haven i henhold til skitse.
Strandgården (1) kan være udlejet til feriegæster i perioder, men er fuldstændigt afgrænset fra Strandhusets areal. De øvrige bygninger er ikke tilgængelige. Der er dog adgang til vaskerum i bygning 3 på plantegning, hvor vaskemaskine og tørretromler deles med Strandgården.
Tilkørsel sker af græsvejen bag bygning 2, og lejerne har selvstændig parkeringsplads tæt ved Strandhuset.
Haven som tilhører Strandhuset, afgrænses naturligt af beplantning omkring huset. Lejerene har adgang direkte til stranden af selvstændig sti langs skoven.
Hunde og fyrværkeri er ikke tilladt.
OCEANHOUSE
Oplev husene
I videoen kan du opleve husene og deres fantastiske placering mellem hav og skov. Her er naturen helt tæt på, og du mærker hurtigt den særlige ro, som gør stedet perfekt til afslapning og nærvær.















